Markedsføring på sociale medier

Hvilke medier passer bedst til din virksomhed?

markedsfoering-paa-sociale-medier

Bente Vestergaard
ISBN: 978-87-89755-21-2
291 sider 

Denne bog giver dig en introduktion til de mest populære sociale medier netop nu som f.eks. LinkedIn, Facebook, Twitter, Google+, Instagram, Pinterest, YouTube, Snapchat og Reddit, så du hurtigt kan beslutte, hvilke der er mest velegnede til markedsføring af netop din virksomhed. og dine produkter?

Bogen fortæller om fordele og ulemper ved de forskellige sociale medier, og om de overvejelser du bør gøre, inden du går i gang. Nogle sociale medier er lette at komme i gang med, mens andre kræver en ihærdig, målrettet indsats, før du kan begynde at profitere af dem.

Et fællestræk ved alle sociale medier er, at det er  indholdet, der tæller. Og det store spørgsmål er, hvordan du griber det an, og hvilken arbejdsindsats det vil kræve af dig og din virksomhed at blive synlig for din målgruppe. Og din virksomheder bliver kun synlig, hvis brugerne finder dit indhold interessant og ”liker” og deler det.

Bogen giver dig mange praksisnære eksempler på, hvordan andre virksomheder er kommet godt i gang med markedsføring på de forskellige sociale medier. Du får informationer om de faldgruber, du skal undgå, samt hvilke informationer der skaber interesse hos brugerne.

Kort sagt du får her en oversigt over de forskellige aktuelle sociale medier, som kan have
interesse for din virksomhed, hvad enten der er tale om en enkeltmandsvirksomhed eller en virksomhed med mange ansatte. Og det kan ikke understreges tydeligt nok, at du ikke bare skal kaste dig ud i markedsføring på flere sociale medier på en gang. I stedet bør du i første omgang udvælge det medie, der passer bedst til din virksomhed og målgruppe og derefter lave et grundigt forarbejde, så du har et klart formål med og mål for, hvad du vil have ud af din markedsføring på det pågældende medie.

Læs uddrag fra bogen:

Markedsføring på Pinterest

Markedsføring på Reddit

Markedsføring på Snapchat