Leddegigt – Er reumatologer robotter?

Forfattet af: Anne Nielsen – 8. februar 2018

Der er mange leddegigtpatienter, som føler sig ladt i stikken, når de er til kontrol hos en reumatolog. Lægen har tilsyneladende en fast plan for gennemførelsen af kontrollen, som vedkommende stædigt insisterer på at gennemføre uanset patientens reaktion.

En typisk kontrol hos en robotlæge foregår på denne måde. Lægen henter dig i venteværelset, stikker hånden frem, siger goddag og sætter sig derefter straks foran computeren for at læse din seneste journal og gennemgå de seneste blodprøver.

Derefter udføres en grundig gennemgang af alle led, også selvom du forsøger at sige, at du p.t. ikke har nogen hævelser af leddene. Hvis du forsøger at stille et spørgsmål, bliver det affærdiget med lige et øjeblik. Lægen taster koncentreret på sin computer med øjnene klistret skiftevis på tastaturet og på skærmen. Finder så en blanket frem, som bliver udfyldt og rejser sig op med ordene, at du vil modtage en indkaldelse til den næste kontrol og skal henvende sig til en sygeplejerske for at få en ny tid til udlevering af medicin. Og hvis du har nogle problemer, bedes du henvende dig til din praktiserende læge. Og bums så står du igen på gangen og føler dig godt og grundigt afvist.

Ovennævnte forløb er groft karikeret, men mange leddegigtpatienter har desværre oplevet lignende situationer, hvor lægen tydeligt demonstrerer, at han/hun faktisk er ret ligeglad med dig, og at du kun er en ud af mange, som skal køres igennem systemet på en travl hverdag.

Men er vi for sarte og følsomme, hvis vi forventer en vis form for empati og støtte fra reumatologen? Leddegigt er jo en forbistret sygdom med mange bivirkninger for ikke at nævne følgesygdomme, og det er da meget naturligt, at du som patient har mange spørgsmål desangående. Kan det være rigtigt, at en reumatolog først og fremmest kun interesserer sig for hævede led og blodprøver?

Reumatologens opgaver

Der er mange, som har stillet spørgsmålet, hvilken behandling kan jeg forvente at få af en reumatolog?

Det er et godt spørgsmål, fordi sygehusene er generelt yderst tilbageholdne med at give informationer til deres patienter, også selvom de har let adgang til at publicere dem på nettet. Hvor kan du så finde nogle relevante informationer? Under konsultationerne har jeg eksempelvis bemærket, at alle undersøgelsesrum er forsynet med et mindre bibliotek, og på alle hylderne stod et eksemplar af Klinisk reumatologi, der er redigeret af nogle af Danmarks førende gigtforskere Bente Danneskiold-Samsøe, Hans Lund og Eva Ejlersen Wæhrens.

I denne bog står der bl.a.:

En reumatologs vigtigste opgave er først og fremmest at kontrollere leddegigten, når patienten møder op til kontrol på et sygehus eller i en speciallægepraksis. I den jævnlige kontrol indgår følgende:

En grundig gennemgang af sygdommen, herunder diagnose, behandlingsmuligheder, sygdommens forløb og prognose. Patienten får hermed mulighed for at blive en ligeværdig medspiller i beslutningen om, bl.a. hvilken DMARD behandling, der skal iværksættes eller

udskiftes.

En grundig introduktion til de forskellige lægemidler der startes med mundtlige og skriftlige informationer (også på nettet) med gode og letforståelige patientvejledninger. På længere sigt er det målet, at der skal udarbejdes enslydende vejledninger for hele landet.

Der foretages en løbende kontrol af sygdomsaktiviteten ved en sygdomsaktivitetsscore for at bedømme, om den medicinske behandling er tilstrækkelig effektiv.

Registrering i DanBio der er en landsdækkende database. Det sker først og fremmest af patienter i biologisk behandling.

Opmærksomhed på udvikling af bivirkninger af medicinen og komplikationer til sygdommen som f.eks. lunge- og leverfunktion.

Blodprøvescreening og urinanalyser.

Tilrettelæggelse af et behandlingsprogram inden for det reumatologiske team, der består af reumatolog, fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske, reumakirurg, bandagist, socialrådgiver samt evt. arbejdsmediciner og psykolog.

Sikring af at patienten ikke har nogle medfølgende sygdomme, der kan have indflydelse på sygdomsaktivitet, funktionsevne og behandlingsresultat. Der er her tale om screening for osteoporose (knogleskørhed), lipider (kolesterol, triglycerid), D-vitaminstatus, blodglukose, hypertension, kardiopulmonale lidelser osv.

Kontrollerne i ambulatoriet vil normalt være med et interval på en til tre måneder, alt efter sygdomsaktivitetens sværhedsgrad, komplikationer og tendens til bivirkninger. Smerterne i leddene kan tit være voldsomme, derfor kan der være behov for en supplerende behandling med smertestillende lægemidler.

Effekten af behandlingen skal nøje overvåges og jævnligt bedømmes for at sikre den mest optimale behandling af den inflammatoriske aktivitet, organpåvirkning, smertegrad og funktionsniveau.

KORT SAGT du skal under ingen omstændigheder bare lade dig affærdige, hvis du møder en robotlæge. Husk at det er dit liv, det drejer sig om, og at du har ret til at få den mest optimale behandling. Hvis det er umuligt for dig at trænge igennem til den pågældende læge, kan du bede om at få kontakt til en anden reumatolog på afdelingen.

Læs mere om Leddegigt og om livet med leddegigt i bogen: VORES LIV MED LEDDEGIGT her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *